Højskoleloven § 33
§ 33
Skolernes regnskabsår er kalenderåret. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret eller en registreret revisor. Bestyrelsen underretter Kulturministeriet om den valgte revisor og ved revisorskift.
Stk. 2.
Revisor kontrollerer skolens oplysninger til brug ved beregning af statstilskud.
Stk. 3.
Bestyrelsen påser, at revisor opfylder bestemmelserne om uafhængighed i revisorloven. Bestyrelsen må endvidere ikke antage en revisor, der samtidig er revisor for udlejer af de ejendomme m.m., som skolen anvender, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer, medmindre lejeforholdet er af uvæsentligt omfang.
Stk. 4.
I forbindelse med indsendelse af årsregnskab til Kulturministeriet skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne i § 6 for at være medlem af bestyrelsen.
Stk. 5.
Kulturministeren kan fastsætte regler om, hvornår lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Regnskaberne opstilles og revideres efter regler, der fastsættes af kulturministeren. Opfylder revisor ikke på tilfredsstillende måde kravene til revision i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som revisor, kan kulturministeren pålægge bestyrelsen inden for en nærmere angiven frist at udpege en anden revisor.