Gymnasieloven § 45
§ 45
Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme forsøgsarbejde og pædagogisk udviklingsarbejde. Det er en betingelse, at forsøg og udviklingsarbejde ikke forringer elevernes muligheder for at gøre brug af deres gymnasiale uddannelse som grundlag for videregående studier eller rettigheder i anden henseende.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fravige bestemmelserne i denne lov, hvor en gymnasieskole udbyder undervisning, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan desuden gøre undtagelser fra loven for en enkelt elev, hvor helt særlige forhold gør sig gældende.
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde, til efteruddannelse og til andre formål.