Gymnasieloven § 28
§ 28
Rektor afholder prøver og udsteder bevis for prøver og eksamen.
Stk. 2.
Prøverne er individuelle for hver elev. Det gælder dog ikke prøver, hvor flere elevers deltagelse er en forudsætning for en del af prøvens gennemførelse. Hver elev bedømmes individuelt.
Stk. 3.
Eksamensbeviset indeholder normalt prøvekarakterer, årskarakterer og karakter for studieretningsprojektet. Karaktererne på eksamensbeviset indgår med forskellig vægt i eksamensresultatet.
Stk. 4.
Efter bestået eksamen modtager eleven et eksamensbevis.