Gymnasieloven § 27

  1. § 27
    Studentereksamen kan omfatte prøver i alle fag på uddannelsen, undtagen idræt på C-niveau. Prøverne kan være tværfaglige.
  2. Stk. 2.
    Undervisningsministeren fastsætter hvert år, hvornår prøver med centralt stillede opgaver afholdes. Rektor bestemmer, hvornår øvrige prøver afholdes på den enkelte skole inden for terminer, som er fastsat af undervisningsministeren.
  3. Stk. 3.
    Undervisningsministeren fastsætter hvert år, i hvilke fag den enkelte elev skal aflægge prøve. Rektor gør hvert år eleverne bekendt med, i hvilke fag der skal aflægges prøve.