Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. § 64
§ 64
Til personer, der har opnået ret til pension efter den 1. januar 1999, udbetales pensionen månedsvis bagud. Til personer, der har opnået ret til førtidspension den 1. januar 1999 eller tidligere, udbetales pensionen månedsvis forud.
Stk. 2.
Til personer, der har opnået ret til førtidspension efter den 1. januar 1999, og som forud har modtaget forudbetalt løn eller forudbetalt offentlig forsørgelsesydelse, udbetales en ekstra måneds pension for den første måned, for hvilken der udbetales pension. Den ekstra måneds pension udbetales forud.