Gødskningsloven § 41
§ 41
En virksomhed, der er registreret eller registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab, skal for hver planperiode foretage en gødningsplanlægning for det samlede landbrugsareal.
Stk. 2.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om planlægningen, herunder frister for planlægningens foretagelse, dens udformning, indhold, herunder krav om tilknytning af et markkort, og indsendelse, og om opgørelsen af det samlede landbrugsareal. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om revision af gødningsplanlægningen.