Gødningsloven § 1
§ 1
Loven finder anvendelse for produktion m.v. og tilgængeliggørelse på markedet af produkter omfattet af § 2 eller af regler fastsat i Den Europæiske Unions forordninger om gødningsprodukter m.v.
Stk. 2.
Produkter omfattet af denne lov skal, medmindre andet er fastsat i Den Europæiske Unions forordninger om forhold omfattet af denne lov, have en dokumenterbar virkning, være af god handelsmæssig kvalitet og må ikke ved normal brug have en skadelig virkning for menneskers, dyrs eller planters sundhed eller for miljøet og må ikke udgøre en risiko for den offentlige sikkerhed.