Folkeskoleloven § 57 b
§ 57 b
Rådet for Børns Læring holder møde enten efter formandskabets bestemmelse eller efter anmodning fra mindst 3 af rådets øvrige medlemmer. Rådet skal holde møde mindst to gange årligt.
Stk. 2.
Formandskabet skal afgive en årlig skriftlig beretning til børne- og undervisningsministeren om rådets virksomhed med forslag til initiativer, der fremmer kvaliteten i folkeskolen og dagtilbud. Beretningen skal afgives efter drøftelser i rådet. Et referat af medlemmernes synspunkter under rådets drøftelser skal ledsage beretningen.
Stk. 3.
Andre udtalelser til børne- og undervisningsministeren skal afgives af formandskabet efter drøftelser i rådet. Et referat af medlemmernes synspunkter under rådets drøftelser skal ledsage udtalelsen.
Stk. 4.
Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.