Fiskeriloven § 99
§ 99
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om, hvilke forpligtelser der i henhold til loven og de i § 10 nævnte EU-retsakter kan pålægges en bevillingshaver i forbindelse med udøvelsen af bevillingspligtig virksomhed, herunder regler om
- 1) pligt til at afkræve leverandører og disses repræsentanter legitimation og dokumentation vedrørende købt eller modtaget fisk,
- 2) udfærdigelse af regninger, følgesedler, vejesedler m.v. og
- 3) indberetning til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri af købte, solgte eller modtagne fisk.
Stk. 2.
Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at oplysninger og skriftlig dokumentation vedrørende driften m.v. efter begæring eller løbende afgives til -Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Endvidere kan ministeren fastsætte regler om, at der for bevillingshaverens regning sker vejning af fisk, som omfattes af virksomhedens aktivitet, enten ved brug af autoriseret eller akkrediteret vejer og måler eller ved brug af godkendte og kontrollerede vægte.