Fiskeriloven § 79

  1. § 79
    Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller anden tilladelsesudstedende minister, jf. § 77, stk. 2, skal efter anmodning fra de berørte fiskere eller den, der gennemfører foranstaltningen eller indgrebet, henvise spørgsmål om eventuel erstatning til endelig administrativ afgørelse ved et nævn. Anmodningen kan fremsættes både før og efter udstedelse af tilladelse i henhold til § 77, stk. 1. Den pågældende minister sørger herefter for nedsættelse af et nævn, jf. § 80.
  2. Stk. 2.
    Den minister, der nedsætter nævnet, kan kræve, at den part, der anmoder om, at nævnet nedsættes, stiller sikkerhed for sagsomkostningerne.