Fiskeriloven § 55
§ 55
Uanset § 54 kræves der ikke lystfiskertegn og fritidsfiskertegn ved fiskeri i vande, der ejes af enkeltpersoner, det offentlige, selskaber eller lignende, og som ikke har afløb til sø, å eller strand, eller hvis afløb er af en sådan beskaffenhed, at fisk ikke passerer det.
Stk. 2.
I ferskvand er grundejeren og dennes husstand undtaget fra kravet om lystfiskertegn og fritidsfiskertegn, når fiskeriet udøves i det fiskevand, der støder op til grunden.
Stk. 3.
I saltvand er grundejeren og dennes husstand undtaget fra kravet om lystfiskertegn, når fiskeriet finder sted under ophold på den strandbred, der er omfattet af grunden.