Fiskeriloven § 29
§ 29
Den, der har erhvervet ret til fiskeri, har ret til at færdes på bredden langs det pågældende vand, i det omfang det er nødvendigt for at udøve fiskeriet.
Stk. 2.
Den fiskeriberettigede skal på grundejerens anmodning kunne godtgøre sin ret til fiskeri.
Stk. 3.
Den fiskeriberettigede har under udøvelsen af fiskeriet i fornødent omfang ret til midlertidigt at lande sine både og redskaber på den tilstødende ejendom.
Stk. 4.
Grundejerne kan til enhver tid forbyde færdsel i have og på gårdsplads.
Stk. 5.
Såfremt der under udøvelsen af færdsels- og landingsretten forvoldes skade, fastsættes erstatningens størrelse i mangel af enighed mellem parterne af de i henhold til lov om mark- og vejfred udnævnte vurderingsmænd.