Fiskeriloven § 112
§ 112
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan til brug for administration af loven, herunder til statistisk brug samt i kontroløjemed, fastsætte regler om afgivelse og behandling af oplysninger om
- 1) fartøjer, redskaber og øvrigt materiel,
- 2) fiskeri, fangst, omsætning m.v. og opdræt af fisk, herunder fra hvem disse er erhvervet,
- 3) oplysninger af teknisk, økonomisk og driftsmæssig karakter om fiskeri og opdræt af fisk, og
- 4) økonomiske mellemværender vedrørende ejere eller medejere af kvoteandele, herunder fra disse personers eksterne rådgivere, revisorer og pengeinstitutter, dog ikke advokater, samt dokumentation herfor.
Stk. 2.
Ministeren kan herudover fastsætte regler om afgivelse og behandling af regnskaber og driftsøkonomiske oplysninger til statistisk brug.