Energimærkningsloven § 11
§ 11
Ved opførelse af en ny bygning og ved så omfattende ombygninger af en eksisterende bygning, at det må sidestilles med nybyggeri, skal ejeren inden ibrugtagningen lade udarbejde energimærkning for bygningen, jf. §§ 3 og 4. Energimærkningen skal indeholde oplysninger om bygningen i forhold til de energimæssige krav i bygningsreglementet.
Stk. 2.
Ejeren skal fremsende energimærkningen for et nybyggeri til den kommunale bygningsmyndighed senest samtidig med færdigmeldingen af byggeriet. Det er en betingelse for ibrugtagning, at der er afleveret en energimærkning for byggeriet til bygningsmyndigheden.