Energimærkningsloven § 10

  1. § 10
    Energimærkning, der skal udleveres eller anvendes efter §§ 6-8 b eller 15 a, skal være gyldig og udarbejdet efter reglerne i §§ 3 og 4. Hvis der foreligger flere energimærkninger for bygningen eller enheden, skal den senest udarbejdede energimærkning fremlægges i forbindelse med salget, udlejningen eller overdragelsen.
  2. Stk. 2.
    Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om udlevering af energimærkning til berettigede efter §§ 6-8 b eller 15 a, herunder betingelser for elektronisk udlevering, og om frister for udleveringen.