Dyrlægeloven § 28
§ 28
Det Veterinære Sundhedsråd består af mindst 5 medlemmer.
Stk. 2.
Rådet nedsættes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Ministeren skal ved sammensætningen af rådet så vidt muligt sikre, at der blandt rådets medlemmer er personer med indsigt i de faglige discipliner, der er af særlig betydning for løsning af de opgaver, der er henlagt til rådet. Ministeren udpeger blandt rådets medlemmer en formand og en næstformand.
Stk. 3.
Ministeren fastsætter regler om rådets virksomhed.
Stk. 4.
Ministeren fastsætter regler om oprettelse af et rådssekretariat og om sammensætningen og driften heraf.