Dyreforsøgsloven § 1 b
§ 1 b
Enhver virksomhed eller institution, hvor der anvendes dyr til forsøg, skal have en eller flere personer i virksomheden eller institutionen, der
- 1) er ansvarlig for at føre tilsyn med velfærd hos og pasning af dyrene, som befinder sig i virksomheden eller institutionen,
- 2) sikrer, at det personale, der omgås dyrene, har adgang til oplysninger om de specifikke arter, der huses i virksomheden eller institutionen, og
- 3) er ansvarlig for at sikre, at personalet, der omgås dyrene, er tilstrækkeligt uddannet og kompetent og til stadighed trænes, og at der føres tilsyn med personalet, indtil det besidder de nødvendige kompetencer.