DIS-loven § 11 b
§ 11 b
Et skib udslettes af registret, når
- 1) befragtningsaftalen ophører,
- 2) betingelserne for registrering efter § 11 a ikke længere er til stede,
- 3) befragteren skriftligt begærer det eller
- 4) skibet ikke længere efter lovgivningen i skibets hjemland har ret til midlertidigt at føre et andet nationalitetsflag end hjemlandets.
Stk. 2.
Endvidere udslettes et skib af registret, når det ophugges, forliser, forsvinder eller af udmeldte syns- og skønsmænd, af et anerkendt klassifikationsselskab eller ved anden fremgangsmåde, der kan sidestilles hermed, erklæres for uistandsætteligt. Når en sådan udslettelsesgrund foreligger, har befragteren pligt til, senest 30 dage efter at udslettelsesgrunden er blevet befragteren bekendt, skriftligt at anmelde dette til Skibsregistret.