Databeskyttelsesloven § 39
§ 39
Den registrerede eller dennes repræsentant kan klage til vedkommende tilsynsmyndighed over behandling af oplysninger vedrørende den registrerede, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 77.
Stk. 2.
Tilsynsmyndighedernes afgørelser, undladelser af at behandle en klage fra en registreret eller manglende underretning kan af den registrerede eller dennes repræsentant indbringes for domstolene i den borgerlige retsplejes former, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 78.
Stk. 3.
Den registrerede eller dennes repræsentant kan indbringe spørgsmål om dataansvarliges og databehandleres overholdelse af denne lov for domstolene i den borgerlige retsplejes former, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 79.