Checkloven § 36

1. § 36

   Når en check lyder på betaling i en møntsort, der ikke er gangbar på betalingsstedet, kan beløbet indtil forevisningsfristens udløb betales i landets mønt efter værdien på betalingsdagen. Sker betaling ikke ved forevisningen, kan checkindehaveren, hvis han ønsker det, kræve beløbet betalt i landets mønt enten efter forevisningsdagens eller efter betalingsdagens kurs.

2. Stk. 2.

   Ved beregningen af den fremmede møntsorts værdi skal handelsbrug på betalingsstedet iagttages, hvis ikke trassenten har foreskrevet, at checksummen skal betales efter en i checken fastsat kurs.

3. Stk. 3.

   Foranstående bestemmelser kommer ikke til anvendelse i de tilfælde, hvor trassenten har foreskrevet, at betalingen skal erlægges i en bestemt angiven møntsort (forbehold om effektiv betaling i fremmed mønt).

4. Stk. 4.

   Er checksummen angivet i en møntsort, der har den samme benævnelse, men en forskellig værdi i det land, hvor checken er udstedt, og det land, hvor den skal betales, er formodningen for, at det er betalingsstedets mønt, som er ment.