Brugsmodelloven §§ 43-45

1. § 43

   Når vigtige almene interesser gør det påkrævet, kan den, der erhvervsmæssigt vil udnytte en frembringelse, på hvilken en anden har brugsmodelbeskyttelse, få tvangslicens hertil.

1. § 44

   Den, som, da en brugsmodelansøgning blev gjort tilgængelig for enhver, her i landet erhvervsmæssigt udnyttede den frembringelse, hvorpå der søges brugsmodelregistrering, kan, hvis ansøgningen fører til en registreret brugsmodel, få tvangslicens til udnyttelsen, når ganske særlige grunde taler herfor og den pågældende ikke havde kendskab til ansøgningen og ej heller med rimelighed har kunnet skaffe sig sådant kendskab. Sådan ret tilkommer under tilsvarende forudsætninger også den, som havde truffet væsentlige foranstaltninger til erhvervsmæssig udnyttelse af frembringelsen her i landet.

2. Stk. 2.

   Sådan tvangslicens kan omfatte tiden forud for brugsmodellens registrering.

3. Stk. 3.

   Erhvervsministeren kan bestemme, at udnyttelse i et andet land skal sidestilles med udnyttelse her i landet ved anvendelsen af bestemmelsen i stk. 1. Sådan bestemmelse kan gøres betinget af gensidighed.

1. § 45

   Tvangslicens må kun meddeles den, som ikke ved aftale har kunnet opnå licens på rimelige vilkår, og som kan antages at være i stand til at udnytte frembringelsen på rimelig og forsvarlig måde og i overensstemmelse med licensen.

2. Stk. 2.

   Tvangslicens er ikke til hinder for, at brugsmodelhaveren selv udnytter frembringelsen eller meddeler licens til andre.

3. Stk. 3.

   Tvangslicens kan kun overgå til andre sammen med den virksomhed, hvori den udnyttes, eller hvori udnyttelsen var tilsigtet. For tvangslicens meddelt efter § 42, stk. 1, gælder endvidere, at overdragelse af tvangslicensen skal ske sammen med den brugsmodelregistrering, hvis udnyttelse er afhængig af et patent eller en registreret brugsmodel, der tilhører en anden.

4. Stk. 4.

   Tvangslicens vedrørende halvlederteknologi kan kun meddeles til offentlig ikkekommerciel udnyttelse eller for at bringe en konkurrencebegrænsende adfærd, som er fastslået ved dom eller administrativ afgørelse, til ophør.