Borteblevneloven §§ 11-13

1. § 11

   Retten fastsætter et retsmøde til behandling af anmodningen og tilsiger dertil sagsøgeren, den borteblevnes ægtefælle, nærmeste slægtninge og andre, som kan antages at vide besked om den borteblevnes forhold.

2. Stk. 2.

   Retten kan opfordre sagsøgeren til at afgive forklaring og til at føre yderligere bevis; undlader han at efterkomme opfordringen, eller er de fremkomne oplysninger ufyldestgørende, kan retten ved kendelse nægte at fremme sagen.

1. § 12

   Finder retten efter bevisførelsen, at den forsvundne har været borte så længe som sagt i § 6, og det ikke godtgøres, at han er død, indkalder retten ham med et af retten fastsat varsel til et retsmøde og opfordrer i indkaldelsen enhver, som kan give yderligere oplysninger i sagen, til snarest muligt at give retten meddelelse herom.

2. Stk. 2.

   Retten lader indkaldelsen kundgøre i Statstidende og i et eller flere medier, der er tilgængelige på det sted, hvor den borteblevne sidst vides at have haft bopæl eller ophold.

3. Stk. 3.

   Mellem den seneste kundgørelse og retsmødet skal der gå mindst 1 måned.

1. § 13

   Hvis der ikke til retsmødet fremkommer noget, der afsvækker resultatet af den skete bevisførelse, afsiger retten dom til dødsformodning.

2. Stk. 2.

   I dommen angives den dag, fra hvis udløb dødsformodningen skal regnes. Det skal være den sidste dag i den måned, hvori fristen udløb, eller i de i § 6, stk. 2, nævnte tilfælde den dag, det er sandsynligst, at den borteblevne er død, hvis en sådan dag kan fastslås.