Boligstøtteloven § 43
§ 43
Boligstøtten reguleres hver 1. januar på grundlag af ændringer i beregningsgrundlaget i henhold til regler i medfør af § 8, stk. 2. Giver ansøgeren inden udgangen af januar måned meddelelse om yderligere ændringer, der er indtrådt med virkning fra 1. januar, beregnes boligstøtten uanset § 44, stk. 1, 2. pkt., på grundlag heraf med virkning fra 1. januar.
Stk. 2.
Udbetaling Danmark kan kræve, at ansøgerne hvert år giver indberetning om deres husleje, husstand og husstandsindkomst. Såfremt støttemodtageren ikke efter anmodning indgiver en sådan indberetning, kan Udbetaling Danmark lade boligstøtten bortfalde med virkning fra den 1. januar.
Stk. 3.
Ansøgerne skal oplyse Udbetaling Danmark om alle forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten, dog ikke oplysninger om husstandsindkomst, medmindre det er oplysninger om indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed eller indkomst, der ikke er skattepligtig her i landet.