Barnets lov § 145
§ 145
Følgende afgørelser kan af barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område:
- 1) Indsatser efter § 32, stk. 1.
- 2) Social stofmisbrugsbehandling efter § 33.
- 3) Børne- og ungepålæg efter § 39.
- 4) Anbringelse uden for hjemmet efter § 46.
- 5) Valg af anbringelsessted efter § 52, stk. 1.
- 6) Behandling, uddannelse og ændring af anbringelsessted m.v. efter § 97, stk. 2.
- 7) Hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 100, stk. 1.
- 8) Samvær og kontakt efter § 104, stk. 2-5.
- 9) Ungestøtte efter §§ 114 og 116 eller opretholdt anbringelse efter § 120, der træffes i medfør af § 111 eller § 112, stk. 3, inden den unge fylder 18 år.
Stk. 2.
I det omfang afgørelsen efter stk. 1, nr. 6 og 8, angår den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, kan afgørelsen af denne indbringes for Ankestyrelsen.
Stk. 3.
Afgørelser i sager om bisidder til børn og unge efter § 6 kan af barnet eller den unge indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 4.
Beslutninger efter § 48, stk. 2, 2. pkt., kan af barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.