Barnets lov § 123

  1. § 123
    Forberedelsen efter § 122 skal være tværgående og helhedsorienteret og skal foregå i dialog med den unge og dennes forældre. Forberedelsen skal ikke være mere omfattende, end formålet i det enkelte tilfælde tilsiger.
  2. Stk. 2.
    I forberedelsen efter stk. 1 og § 122 skal indgå overvejelser om følgende forhold vedrørende den unge:
    1. 1) Behov for indsats og støtte som følge af funktionsnedsættelsen eller lidelsen.
    2. 2) Uddannelse.
    3. 3) Beskæftigelse og forsørgelsesgrundlag.
    4. 4) Boligforhold.
    5. 5) Sociale forhold.
    6. 6) Øvrige relevante forhold.
  3. Stk. 3.
    Forberedelsen af overgangen efter stk. 1 skal være afsluttet, således at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om den fremtidige indsats og støtte, og således at denne kan iværksættes, umiddelbart efter at den unge er fyldt 18 år.