Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed § 49
§ 49
Tandlægevirksomhed omfatter forebyggelse af instrumentel og medikamentel art, diagnostik og behandling af anomalier, læsioner og sygdomme i tænder, mund og kæber.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om afgrænsningen af tandlægers og lægers virksomhedsområder indbyrdes, herunder regler om, at tandlægevirksomhed under visse betingelser kan omfatte anden virksomhed end den virksomhed, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte krav til uddannelse og ansættelsessted som betingelse for, at tandlæger må udføre den virksomhed, der er nævnt i stk. 2.