Atomskadeerstatningsloven § 5

  1. § 5
    Nuklear skade, som er opstået i en stat, der ikke har tiltrådt Pariskonventionen, kan ikke af skadelidende kræves erstattet af indehaveren af et nukleart anlæg her i riget efter reglerne i dette kapitel eller tilsvarende regler i anden konventionsstat, medmindre skaden er forvoldt ved en ulykke, som er indtruffet her i riget.
  2. Stk. 2.
    Nuklear skade forvoldt ved en ulykke indtruffet i en stat, der ikke har tiltrådt Pariskonventionen, kan af skadelidende kun kræves erstattet af indehaveren af et anlæg her i riget efter reglerne i dette kapitel eller tilsvarende regler i anden konventionsstat, såfremt
    1. 1) skaden er opstået i en konventionsstat eller på det åbne hav om bord i et skib, der er registreret i en sådan stat, og
    2. 2) ulykken ved transport af nuklear substans til modtager i en stat, der ikke har tiltrådt Pariskonventionen, indtræffer, før materialet er udladet fra det transportmiddel, med hvilket det er ankommet til ikke-konventionsstatens territorium, eller ved transport af nuklear substans fra afsender i en sådan stat indtræffer, efter at materialet er indladet i det transportmiddel, der skal udføre transporten fra ikke-konventionsstaten.
  3. Stk. 3.
    Med hensyn til ansvaret for indehaveren af anlæg i en anden konventionsstat gælder de regler, der er fastsat i denne stat om erstatningspligtens territoriale udstrækning.
  4. Stk. 4.
    Såfremt en stat, der ikke har tiltrådt Pariskonventionen, har retsregler, hvorefter der ikke eller i ringere omfang end efter dansk ret ydes erstatning for nuklear skade, som opstår her i riget, kan justitsministeren bestemme, at tilsvarende regler skal gælde med hensyn til erstatning for nuklear skade, som opstår i den pågældende stat.