Arbejdsskadesikringsloven § 40

  1. § 40
    Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer, medmindre andet er fastsat, afgørelse om alle spørgsmål efter denne lov, herunder om en anmeldt skade er omfattet af loven, jf. dog § 84 a, og om tilskadekomne eller efterladte har ret til ydelser efter loven.
  2. Stk. 2.
    Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er ved behandlingen af sager efter denne lov ikke bundet af parternes påstande og er uafhængig af instruktioner, herunder fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, om afgørelsen af den enkelte sag.