Arbejdsmiljøloven § 49 g
§ 49 g
Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om procedurer i forbindelse med ansøgning om autorisation, herunder om dokumentations- og oplysningskrav, Sikkerhedsstyrelsens sagsbehandling, og i hvilke tilfælde Sikkerhedsstyrelsen kan meddele afslag på ansøgning om autorisation.
Stk. 2.
Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om bortfald og tilbagekaldelse af autorisation.
Stk. 3.
Sikkerhedsstyrelsen fører et register over autoriserede virksomheder. Registeret er offentligt tilgængeligt på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.