Almenboligloven § 94
§ 94
Landsbyggefondens midler kan herudover anvendes til:
- 1) Lån eller tilskud til de formål, der er nævnt i § 90, § 91, stk. 1, 2, 4 og 5, og § 92, stk. 1, erhvervelse af byggegrunde med senere bebyggelse for øje, dækning af projekteringsudgifter til byggeri og erhvervelse af ejendomme med henblik på gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring.
- 2) Kapitalindskud i låne- og garantiinstitutter til fremme af alment boligbyggeri, såfremt det pågældende institut er godkendt af social- og boligministeren, i produktionsvirksomheder, hvis formål er at fremme og forbedre alment boligbyggeri, og i byfornyelsesselskaber, der er oprettet af almene boligorganisationer.
- 3) Tilskud til forskning og erfaringsformidling inden for fondens områder.
- 4) Finansiering af tværgående undersøgelser af udvalgte forvaltningsområder i almene boligorganisationer og offentliggørelse af undersøgelsesresultaterne.
- 5) Afholdelse af udgifter til etablering af en landsdækkende internetbaseret boligportal inden for en ramme på 5 mio. kr. samt til drift heraf.
- 6) Afholdelse af udgifter til digitalisering af det almene byggeri inden for en ramme på 5,1 mio. kr.