Almenboligloven § 77
§ 77
Fondens vedtægter skal godkendes af social- og boligministeren. De skal indeholde bestemmelser, der sikrer en forsvarlig tilrettelæggelse af fondens virksomhed med henblik på opfyldelsen af dens formål.
Stk. 2.
Senest 4 måneder efter hvert regnskabsårs afslutning skal fondens årsregnskab underskrevet af bestyrelsen og attesteret af revisor indsendes til social- og boligministeren tillige med bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere retningslinjer for regnskabets og beretningens form og indhold.
Stk. 3.
Fondens regnskaber revideres af en godkendt revisor, der udpeges af social- og boligministeren efter indstilling fra fonden. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere retningslinjer for udøvelsen af revisors virksomhed.
Stk. 4.
Fonden skal på forlangende give social- og boligministeren enhver oplysning om fondens virksomhed, herunder om bestyrelsens skøn over omfanget af fondens fremtidige udlånsvirksomhed og størrelsen af de forventede udlånsmidler.