Aktivloven § 98 b

  1. § 98 b
    Når kommunen sender partshøring, herunder agterskrivelse, skal disse sendes digitalt til en person, før der træffes afgørelse efter kapitel 4. Personen skal besvare partshøringen digitalt, hvis personen modtager hjælp efter § 11 som uddannelsesparat eller jobparat. En person, der modtager hjælp efter kapitel 11 som aktivitetsparat, kan besvare partshøringen digitalt.
  2. Stk. 2.
    Kommunen skal sende afgørelser efter kapitel 4 digitalt, når partshøring er sendt digitalt.
  3. Stk. 3.
    Kommunen kan sende partshøring, herunder agterskrivelse, og afgørelse med almindelig post til en person, der modtager hjælp efter § 11 som aktivitetsparat, hvis det ikke er muligt for personen at anvende digitale værktøjer.
  4. Stk. 4.
    Partshøring, herunder agterskrivelse, og afgørelse efter stk. 1 og 2 kan udstedes uden underskrift, men med maskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer en entydig identifikation af den, som har udstedt partshøringen, herunder agterskrivelsen, eller afgørelsen. En sådan partshøring, herunder agterskrivelse, og afgørelse sidestilles med partshøringer, herunder agterskrivelser, og afgørelser med personlig underskrift.
  5. Stk. 5.
    En digital partshøring, herunder agterskrivelse, og afgørelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. Tilsvarende gælder for personens besvarelse af en digital partshøring.