Aktivloven § 73 j

  1. § 73 j
    Kommunen kan give tilskud til forsørgelse til en revalidend, der modtager støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed, jf. §§ 147 og 148 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilskud til forsørgelse kan normalt ikke ydes i mere end 6 måneder.
  2. Stk. 2.
    Behovet for tilskud til forsørgelse skal fremgå af en forretningsmæssig forsvarlig plan for etablering af den selvstændige virksomhed, jf. §§ 147 og 148 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
  3. Stk. 3.
    Kommunen skal i den periode, hvor der udbetales tilskud til forsørgelse, løbende følge sagen for at sikre, at forudsætningerne for hjælpen fortsat er opfyldt.