Akkrediteringsloven § 2

  1. § 2
    Danmarks Akkrediteringsinstitution er en fagligt uafhængig myndighed inden for den statslige forvaltning, som varetager opgaver i forbindelse med akkreditering af de uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af § 1, og disses uddannelser.
  2. Stk. 2.
    Danmarks Akkrediteringsinstitution udarbejder akkrediteringsrapporter til brug for Akkrediteringsrådets afgørelser om akkreditering af uddannelsesinstitutionerne og uddannelserne. Akkrediteringen foretages ud fra centralt fastsatte kriterier.
  3. Stk. 3.
    Danmarks Akkrediteringsinstitution skal leve op til internationale standarder og skal i den forbindelse samle national og international erfaring af betydning for akkreditering.
  4. Stk. 4.
    Uddannelses- og Forskningsministeren ansætter direktøren for Danmarks Akkrediteringsinstitution efter indstilling fra Akkrediteringsrådet.