VE-loven § 35 f

  1. § 35 f
    Denne bestemmelse omhandler investeringsstøtte i form af tilskud til opstilling af forsøgsvindmøller.
  2. Stk. 2.
    Klima-, energi- og forsyningsministeren kan forud for arbejdets påbegyndelse og efter ansøgning give tilsagn om tilskud til opstilling af vindmøller omfattet af stk. 1.
  3. Stk. 3.
    Ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud efter stk. 2, herunder om følgende:
    1. 1) Ansøgning om tilsagn og ansøgning om udbetaling af tilskud, herunder om ansøgningsproceduren, ansøgningsperioder og tilskudspuljernes størrelse.
    2. 2) Støtteberettigede omkostninger, støtteintensiteten, tilskudsloft og tilskuddets størrelse og beregning.
    3. 3) Den dokumentation, der skal tilvejebringes for at kunne opnå tilsagn og for at kunne få udbetalt tilskud efter denne bestemmelse.
    4. 4) Betingelser for at kunne opnå tilsagn om tilskud og for at kunne få udbetalt tilskud efter denne bestemmelse.
    5. 5) Vilkår i tilsagn om tilskud og udbetaling af tilskud, herunder vilkår om oplysningspligt, tilbagebetaling af for meget udbetalt tilskud og helt eller delvist bortfald af tilsagn.
    6. 6) Kriterier for udvælgelse af ansøgninger om tilskud, herunder eventuelt lodtrækning, hvis den samlede ansøgte sum overstiger tilskudspuljens størrelse, jf. nr. 1.
  4. Stk. 4.
    Ministeren fører tilsyn med, at reglerne i denne bestemmelse og regler udstedt i medfør heraf samt eventuelle betingelser og vilkår i tilsagn overholdes.