Folkeskoleloven § 14 b

  1. § 14 b
    Undervisningstiden tilrettelægges således, at den i et skoleår har en samlet varighed af
    1. 1) mindst 1.110 timer i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin,
    2. 2) mindst 1.320 timer på 4.-6. klassetrin og
    3. 3) 1.400 timer på 7.-9. klassetrin.
  2. Stk. 2.
    Undervisningstidens samlede varighed må ikke overstige 1.400 timer i et skoleår. Undervisningstiden kan dog overstige 1.400 timer for elever, der vælger mere end et valgfag, jf. § 9, stk. 7.
  3. Stk. 3.
    Undervisningstimerne i stk. 1 og 2 opgøres i klokketimer. Pauser indgår i den samlede undervisningstid.
  4. Stk. 4.
    For bestemte skoler kan børne- og undervisningsministeren på baggrund af en pædagogisk begrundet ansøgning godkende, at undervisningstiden overstiger 1.400 timer.