Beredskabsloven § 33

  1. § 33
    Forsvarsministeren fastsætter regler om
    1. 1) placering, indretning og brug af virksomheder, hvor der opbevares, anvendes eller fremstilles faste, flydende eller luftformige brandfarlige eller eksplosive stoffer og andre stoffer, der i forbindelse med brand eller anden skade kan medføre en risiko for personer, ejendom eller miljøet, herunder stoffer, som kan anvendes i terrorsammenhæng og dermed udgøre en risiko for den offentlige sikkerhed, og
    2. 2) opbevaring og brug af faste, flydende eller luftformige brandfarlige eller eksplosive stoffer.
  2. Stk. 2.
    Forsvarsministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens udarbejdelse af beredskabsplaner for virksomheder omfattet af stk. 1.
  3. Stk. 3.
    Forsvarsministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger for virksomheder, som er omfattet af stk. 1, herunder oplysninger, der indgår i sikkerhedsdokumentationen for sådanne virksomheder. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at sådan offentliggørelse udelukkende skal ske digitalt.
  4. Stk. 4.
    Forsvarsministeren kan fastsætte regler om pligt for virksomheder, som er omfattet af stk. 1, til at planlægge for at imødegå forsætlige skadegørende handlinger.
  5. Stk. 5.
    Forsvarsministeren kan fastsætte regler om indgivelse af politianmeldelse ved mistanke om tyveri af de i stk. 1 nævnte stoffer, dog ikke for så vidt angår eksplosivstoffer eller udgangsstoffer til eksplosivstoffer.
  6. Stk. 6.
    Forsvarsministeren fastsætter regler om
    1. 1) brug af ild og lys og
    2. 2) foranstaltninger, der er nødvendige til at forebygge eller formindske brandfare og til at sikre forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af brand.
  7. Stk. 7.
    Forsvarsministeren fastsætter regler om de foranstaltninger, der skal iværksættes for at imødegå virkningerne af uheld i nukleare anlæg.