VE-loven §§ 36-43

  1. § 36
    Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på vindmøller nettilsluttet i perioden fra og med den 21. februar 2008 til og med den 31. december 2013 bortset fra vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41, og havvindmøller omfattet af §§ 35 b og 37.
  2. Stk. 2.
    Der ydes et pristillæg til vindmøller omfattet af stk. 1 på 25 øre pr. kWh for en elproduktion, som svarer til produktionen i de første 22.000 timer med vindmøllens installerede effekt (fuldlasttimer) efter vindmøllens nettilslutning.
  3. Stk. 3.
    Der ydes en godtgørelse på 0,9 øre pr. kWh for balanceringsomkostninger til elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1. Godtgørelsen ydes i 20 år fra tidspunktet for nettilslutning.
  1. § 37
    Denne bestemmelse omhandler pristillæg til elektricitet produceret på havvindmølleparker, som er udbudt efter bestemmelserne i § 23.
  2. Stk. 2.
    Pristillæg efter stk. 1 ydes således:
    1. 1) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Horns Rev 2 udbudt den 7. juli 2004 ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 51,8 øre pr. kWh.
    2. 2) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Rødsand 2 udbudt den 7. februar 2008 ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 62,9 øre pr. kWh.
    3. 3) Til elektricitet produceret på Anholt Havvindmøllepark udbudt den 30. april 2009 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 105,1 øre pr. kWh.
    4. 4) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Horns Rev 3 udbudt den 6. december 2013 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 77 øre pr. kWh.
  3. Stk. 3.
    Hvis elproducenten skal betale en indfødningstarif ved overføring af elektriciteten til det overordnede elforsyningsnet, ydes tillige et pristillæg svarende til betalingen efter den fastsatte indfødningstarif.
  4. Stk. 4.
    Pristillæg efter stk. 2 og 3 ydes for en elproduktion, som er fremstillet i overensstemmelse med vilkårene i udbuddet, og som udgør 10 TWh for de havvindmølleparker, der er nævnt i stk. 2, nr. 1 og 2, og 20 TWh for de havvindmølleparker, der er nævnt i stk. 2, nr. 3 og 4. Pristillæg ydes dog højst i 20 år fra tidspunktet for havvindmølleparkens nettilslutning.
  5. Stk. 5.
    Der ydes ikke pristillæg for elproduktion fra de havvindmølleparker, der er nævnt i stk. 2, nr. 3 og 4, i timer, hvor den markedspris, der er fastsat efter § 51, stk. 2, nr. 1, ikke er positiv. For den havvindmøllepark, der er nævnt i stk. 2, nr. 3, gælder dette dog højst i 300 timer pr. kalenderår.
  6. Stk. 6.
    Hvis der ydes betaling som nævnt i § 35 for nedregulering af elproduktionen i den periode, hvori der ydes pristillæg efter stk. 2 og 3, medregnes en elproduktion svarende til det kompenserede produktionstab i den samlede elproduktion, hvortil der ydes pristillæg.
  1. § 38
    Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på vindmøller, som er nettilsluttet senest den 20. februar 2008, bortset fra vindmøller, som modtager pristillæg efter §§ 39-41. Der ydes ikke pristillæg efter denne bestemmelse til elværksfinansierede vindmøller, som er nettilsluttet senest den 31. december 1999.
  2. Stk. 2.
    Til elektricitet fra en vindmølle omfattet af stk. 1 ydes et pristillæg på 10 øre pr. kWh i 20 år fra nettilslutningstidspunktet.
  3. Stk. 3.
    Pristillæg efter stk. 2 til elektricitet fra vindmøller nettilsluttet før den 1. januar 2005 fastsættes således, at tillægget og den efter § 51, stk. 2, nr. 2 eller 3, fastsatte markedspris tilsammen ikke overstiger 36 øre pr. kWh.
  4. Stk. 4.
    Endvidere ydes en godtgørelse på 0,9 øre pr. kWh for balanceringsomkostninger til elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1 bortset fra elværksfinansierede vindmøller. Godtgørelsen ydes i 20 år fra tidspunktet for nettilslutning.
  1. § 39
    Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på vindmøller nettilsluttet senest den 31. december 2002, som opfylder nedenstående betingelser. Bestemmelsen gælder ikke for elektricitet fra vindmøller nettilsluttet i egen forbrugsinstallation omfattet af § 41 og elværksfinansierede vindmøller.
  2. Stk. 2.
    Hvis vindmøllen opfylder definitionen på en eksisterende vindmølle, jf. stk. 8, ydes der pristillæg til elektriciteten efter stk. 3-5. Pristillægget ophører den 31. december 2012 uanset det i stk. 3-5 anførte om varigheden af pristillæg.
  3. Stk. 3.
    Pristillægget fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra vindmøllens oprindelige tilslutning til elforsyningsnettet, i det omfang leveringen af elektricitet svarer til en oprindelig elproduktion ved de i nr. 1-3 nævnte fuldlasttimer:
    1. 1) For vindmøller med en installeret effekt på 200 kW eller derunder ydes pristillægget for 25.000 fuldlasttimer.
    2. 2) For vindmøller med en installeret effekt fra 201 kW til og med 599 kW ydes pristillægget for 15.000 fuldlasttimer.
    3. 3) For vindmøller med en installeret effekt på 600 kW og derover ydes pristillægget for 12.000 fuldlasttimer.
  4. Stk. 4.
    Hvis den i stk. 3 nævnte mængde elektricitet er leveret inden 10 år fra nettilslutningen, ydes der et pristillæg for den fortsatte elproduktion i 10 år fra nettilslutningen. Pristillægget fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 43 øre pr. kWh.
  5. Stk. 5.
    Hvis hele den mængde elektricitet, som er nævnt i stk. 3, nr. 1-3, ikke er leveret inden 10 år fra vindmøllens nettilslutning, ydes der et pristillæg for den resterende del af den nævnte elproduktion. Pristillægget udgør 27 øre pr. kWh og fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen ikke overstiger 60 øre pr. kWh.
  6. Stk. 6.
    Hvis vindmøllen ikke opfylder definitionen på en eksisterende vindmølle, jf. stk. 8, ydes der pristillæg under de i nr. 1 og 2 fastsatte betingelser. Pristillægget fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 33 øre pr. kWh:
    1. 1) For en vindmølle på land ydes pristillægget for en oprindelig elproduktion svarende til produktionen i 22.000 fuldlasttimer.
    2. 2) For en vindmølle på søterritoriet m.v., jf. § 25, stk. 1, som ikke er placeret i et udvalgt hovedområde for vindmølleudbygningen, ydes pristillægget for elproduktionen i 10 år fra vindmøllens nettilslutning.
  7. Stk. 7.
    For elproduktion omfattet af stk. 6 ydes tillige et pristillæg på 10 øre pr. kWh.
  8. Stk. 8.
    Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke betingelser en vindmølle skal opfylde for at betragtes som eksisterende og dermed omfattet af stk. 2, og om afgrænsning af vindmøller på søterritoriet m.v. omfattet af stk. 6, nr. 2.
  1. § 40
    (Ophævet)
  1. § 41
    Denne bestemmelse omhandler elektricitet, som leveres til elforsyningsnettet fra en vindmølle med en installeret effekt på 25 kW eller derunder, og som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation.
  2. Stk. 2.
    Der ydes et pristillæg til vindmøller omfattet af stk. 1 nettilsluttet senest den 19. november 2012, som fastsættes således, at pristillægget og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh.
  3. Stk. 3.
    Der ydes et pristillæg til vindmøller omfattet af stk. 1 nettilsluttet i perioden fra og med den 20. november 2012 til og med den 31. december 2015, som fastsættes således, at pristillægget og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 250 øre pr. kWh for vindmøller med en installeret effekt på 10 kW eller derunder og tilsammen udgør 150 øre pr. kWh for vindmøller med en installeret effekt på over 10 kW. Pristillægget ydes i 20 år fra nettilslutningstidspunktet.
  4. Stk. 4.
    Klima-, energi- og forsyningsministeren kan forud for et projekts påbegyndelse yde tilsagn om pristillæg i perioden 2016-2019 for elektricitet fra vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Tilsagn om pristillæg efter 1. pkt. ydes for elektricitet fra følgende vindmøller med den nævnte støtte inden for en pulje på 1 MW pr. år:
    1. 1) Vindmøller, hvor den samlede installerede effekt af vindmøller tilsluttet i forbrugsinstallationen udgør 10 kW eller derunder. For elektricitet fremstillet på sådanne vindmøller ydes et pristillæg, som fastsættes således, at pristillægget og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 212 øre pr. kWh ved tilsagn fra Energinet i 2016. For vindmøller, hvor der er ydet tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere, fastsættes pristillægget på samme måde, dog således, at det fastsatte pristillæg nedsættes årligt med 38 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2017 til og med den 1. januar 2019. Pristillægget ydes i 12 år fra nettilslutningstidspunktet med det på tidspunktet for tilsagnet fra Energinet eller klima-, energi- og forsyningsministeren gældende pristillæg.
    2. 2) Vindmøller, hvor den samlede installerede effekt af vindmøller tilsluttet i forbrugsinstallationen udgør over 10 kW, dog højst 25 kW. For elektricitet fremstillet på sådanne vindmøller ydes et pristillæg, som fastsættes således, at pristillægget og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris udgør 132 øre pr. kWh ved tilsagn fra Energinet i 2016. For vindmøller, hvor der er ydet tilsagn om pristillæg den 1. januar eller senere, fastsættes pristillægget på samme måde, dog således, at det fastsatte pristillæg nedsættes årligt med 18 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2017 til og med den 1. januar 2019. Pristillægget ydes i 12 år fra nettilslutningstidspunktet med det på tidspunktet for tilsagnet fra Energinet eller klima-, energi-og forsyningsministeren gældende pristillæg.
  5. Stk. 5.
    Det er en betingelse for pristillæg efter stk. 4, at vindmøllen nettilsluttes inden 2 år efter afgivelse af tilsagn om pristillæg. For projekter, hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere, kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.
  6. Stk. 6.
    Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om ansøgning om tilsagn om pristillæg efter stk. 4 og kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis de samlede ansøgninger overstiger mængden af kilowatt i puljen i det pågældende år.
  7. Stk. 7.
    Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om forhøjelse af puljen efter stk. 4, hvis den årlige pulje ikke er blevet fuldt udnyttet i de foregående år.
  1. § 42
    Denne bestemmelse omhandler ekstra pristillæg til elektricitet produceret på en fabriksny vindmølle, hvor der udnyttes skrotningsbeviser udstedt for nedtagning af vindmøller.
  2. Stk. 2.
    Der ydes pristillæg for elektricitet produceret på en vindmølle nettilsluttet fra den 1. april 2001 til og med den 1. januar 2004, på betingelse af at ejeren af vindmøllen udnytter skrotningsbeviser, som er blevet udstedt for nedtagning af en vindmølle med en effekt på 150 kW eller derunder i perioden fra den 3. marts 1999 til og med den 31. december 2003. Pristillægget udgør 17 øre pr. kWh og ydes for en elproduktion svarende til 12.000 fuldlasttimer for den del af den producerede elektricitet, som er omfattet af skrotningsbeviset.
  3. Stk. 3.
    Hvis der ydes pristillæg efter stk. 2 og efter § 39, stk. 6, fastsættes summen af pristillæggene således, at disse og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen ikke overstiger 60 øre pr. kWh.
  4. Stk. 4.
    Der ydes pristillæg for elektricitet produceret på en vindmølle nettilsluttet fra den 1. januar 2005 til og med den 31. december 2011, på betingelse af at ejeren af vindmøllen udnytter skrotningsbeviser, som er udstedt for nedtagning af en vindmølle med en effekt på 450 kW eller derunder fra den 15. december 2004 til og med den 15. december 2011. Skrotningsbeviset kan dog ikke udnyttes i vindmøller på søterritoriet m.v., jf. § 25, stk. 1, eller vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation omfattet af § 41. Skrotningsbeviser kan kun udstedes inden for en pulje, som svarer til en samlet effekt i nedtagne vindmøller på 175 MW.
  5. Stk. 5.
    Pristillægget efter stk. 4 ydes, jf. dog stk. 6, på følgende måde:
    1. 1) For vindmøller nettilsluttet senest den 20. februar 2008 udgør pristillægget 12 øre pr. kWh for en elproduktion svarende til 12.000 fuldlasttimer for det dobbelte af den nedtagne vindmølles installerede effekt. Pristillægget fastsættes således, at tillægget og summen af den efter § 51, stk. 2, nr. 2, fastsatte markedspris og pristillæg efter § 38, stk. 2, ikke overstiger 48 øre pr. kWh.
    2. 2) For vindmøller nettilsluttet den 21. februar 2008 eller senere udgør pristillægget 8 øre pr. kWh for en elproduktion svarende til 12.000 fuldlasttimer for det dobbelte af den nedtagne vindmølles installerede effekt.
  6. Stk. 6.
    Ejeren af en vindmølle, som er nettilsluttet fra den 21. februar 2008 til og med den 31. december 2011, kan vælge at modtage pristillæg som nævnt i stk. 5, nr. 1, for skrotningsbeviser, som udnyttes i vindmøllen. Pristillægget fastsættes således, at pristillægget og summen af den efter § 51, stk. 2, nr. 2, fastsatte markedspris ikke overstiger 38 øre pr. kWh. Tilvalg af pristillæg som nævnt i 1. pkt. er bindende i støtteperioden. Tilvalget er betinget af, at vindmølleejeren underretter klima-, energi- og forsyningsministeren herom senest ved nettilslutningen.
  7. Stk. 7.
    En vindmølle, for hvilken der er udstedt skrotningsbevis, kan ikke på ny tilsluttes elforsyningsnettet eller en forbrugsinstallation, hvorfra elektriciteten kan leveres til elforsyningsnettet.
  8. Stk. 8.
    Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om udstedelse, omsætning og udnyttelse af skrotningsbeviser og om dokumentation af, at betingelserne for pristillægget er opfyldt. Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om beregning af puljen omtalt i stk. 4, 3. pkt.
  1. § 43
    Denne bestemmelse indeholder fælles regler for pristillæg og andre ydelser efter §§ 35 a-35 f og 36-42.
  2. Stk. 2.
    Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at modtage pristillæg og andre ydelser efter §§ 35 a-35 f og 36-42, om beregningen af vindmøllers installerede effekt og produktion og om andre forhold af betydning for fastsættelsen af pristillæg og andre ydelser. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvordan produktionsomkostninger for energiproduktion til elektricitet fra anlæg omfattet af §§ 35 a-35 f og 41 skal opgøres.
  3. Stk. 3.
    Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg fastsætte nærmere regler om,
    1. 1) at godtgørelse på 0,9 øre pr. kWh efter § 35 a, stk. 4, § 36, stk. 3, eller § 38, stk. 4, skal nedsættes eller bortfalde, og
    2. 2) at pristillæg efter § 41 skal bortfalde.