Udbudsloven §§ 140-143

  1. § 140
    En ordregiver kan fastsætte krav til ansøgeres eller tilbudsgiveres egnethed i forhold til
    1. 1) udøvelse af det pågældende erhverv, jf. § 141,
    2. 2) økonomisk og finansiel formåen, jf. § 142, eller
    3. 3) teknisk og faglig formåen, jf. § 143.
  2. Stk. 2.
    Ordregiveren skal fastsætte egnethedskravene som minimumskrav i udbudsbekendtgørelsen. Ordregiveren kan kun anvende de minimumskrav til egnethed, der er relevante for at sikre, at ansøgere eller tilbudsgivere er egnede til at udøve det pågældende erhverv og har økonomisk og finansiel samt teknisk og faglig formåen til at gennemføre den pågældende kontrakt.
  1. § 141
    En ordregiver kan ved vurderingen af en ansøgers eller tilbudsgivers egnethed til at udøve det pågældende erhverv, jf. § 140, kræve, at ansøgeren eller tilbudsgiveren er optaget i et relevant fagligt register eller handelsregister i det land, hvor ansøgeren eller tilbudsgiveren har hjemsted, jf. bilag XI til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65), eller at den pågældende imødekommer krav om anden dokumentation i henhold til dette bilag.
  2. Stk. 2.
    Skal en ansøger eller en tilbudsgiver i forbindelse med en udbudsprocedure have en bestemt autorisation eller være medlem af en bestemt organisation for at kunne udføre den pågældende tjenesteydelse i det land, hvor ansøgeren eller tilbudsgiveren har hjemsted, kan ordregiveren kræve bevis for autorisationen eller medlemskabet.
  1. § 142
    Når der stilles krav om, at ansøgere eller tilbudsgivere opfylder visse minimumskrav i forbindelse med den økonomiske og finansielle formåen, jf. § 140, skal ordregiveren i udbudsbekendtgørelsen anføre, hvordan ansøgeren eller tilbudsgiveren skal dokumentere, at minimumskravene til egnethed i forhold til den økonomiske og finansielle formåen er opfyldt, jf. § 154.
  2. Stk. 2.
    Ordregiveren kan stille krav til ansøgeres eller tilbudsgiveres omsætning. Ordregiveren kan dog ikke kræve, at en ansøgers eller en tilbudsgivers minimumsomsætning pr. år er højere end den dobbelte anslåede værdi af kontrakten, undtagen i tilfælde, hvor der er særlige risici forbundet med bygge- og anlægsarbejderne, tjenesteydelserne eller vareleverancerne. Ordregiveren skal begrunde et sådant krav i udbudsmaterialet.
  3. Stk. 3.
    Opdeles en kontrakt i delkontrakter, jf. § 49, gælder stk. 2 for hver delkontrakt. Kan flere delkontrakter tildeles samme tilbudsgiver, og skal delkontrakterne udføres samtidig, kan ordregiveren fastsætte en minimumsomsætning pr. år for gruppen af delkontrakter.
  4. Stk. 4.
    Ved udbud af en rammeaftale, hvor tildeling af kontrakt skal ske ved genåbning af konkurrencen, jf. § 100, fastsættes krav til minimumsomsætningen pr. år, jf. stk. 1 og 2, på grundlag af den forventede maksimale værdi af specifikke kontrakter, som vil blive gennemført samtidig. Er værdien ikke kendt, skal kravet fastsættes på grundlag af den anslåede værdi af rammeaftalen.
  5. Stk. 5.
    Ved dynamiske indkøbssystemer fastsættes krav til minimumsomsætningen pr. år, jf. stk. 1 og 2, på grundlag af den forventede maksimale værdi af specifikke kontrakter, der tildeles på grundlag af dette system.
  1. § 143
    Når der stilles krav om, at ansøgeren eller tilbudsgiveren skal leve op til visse minimumskrav angående teknisk og faglig formåen, jf. § 140, skal ordregiveren i udbudsbekendtgørelsen anføre, hvordan ansøgeren eller tilbudsgiveren ved de former for dokumentation, der fremgår af §§ 155, 157 og 158, skal dokumentere, at minimumskravene til egnethed i forhold til den tekniske og faglige formåen er opfyldt.