Sundhedsloven §§ 247-250

  1. § 247
    Bopælskommunen afholder udgifter til forebyggende ydelser efter §§ 120-123. Den kommune, hvor institutionen eller skolen er beliggende, afholder udgifter til ydelser efter §§ 124 og 125.
  1. § 248
    Bopælskommunen afholder udgifter forbundet med den kommunale børne- og ungdomstandpleje efter §§ 127 og 129, jf. dog stk. 2.
  2. Stk. 2.
    For børn og unge, der modtager tandpleje på en anden kommunes tandklinik, jf. § 129, stk. 1, afholdes udgifterne hertil af behandlerkommunen.
  1. § 249
    Bopælskommunen afholder udgifter forbundet med tandpleje efter §§ 131, 133, 134 a og 135.
  2. Stk. 2.
    Tilbyder en anden kommune end bopælskommunen tandpleje til borgere med særlige sociale problemer, jf. § 134 a, stk. 1, har denne kommune ret til mellemkommunal refusion for udgifter til tandpleje efter § 134 a, stk. 1, fra bopælskommunen. Refusionen skal svare til kommunens faktiske udgifter ved at levere ydelsen.
  1. § 250
    Opholdskommunen afholder udgifter til sygeplejeydelser efter § 138.