Straffeloven §§ 93-94

  1. § 93
    Forældelsesfristen er
    1. 1) 2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen.
    2. 2) 5 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 4 år.
    3. 3) 10 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 10 år.
    4. 4) 15 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel på bestemt tid.
  2. Stk. 2.
    Forældelsesfristen er i intet tilfælde mindre end 5 år for
    1. 1) overtrædelse af denne lovs § 296, stk. 3, § 297, stk. 2, og § 302, stk. 2,
    2. 2) overtrædelse af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslovgivningen, hvorved der opnås eller kan opnås uberettiget vinding.
  3. Stk. 3.
    For overtrædelse af denne lovs § 223, stk. 1, og § 225, jf. § 223, stk. 1, er forældelsesfristen i intet tilfælde mindre end 10 år.
  4. Stk. 4.
    Har nogen ved samme handling begået flere lovovertrædelser, for hvilke der efter stk. 1-3 gælder forskellige forældelsesfrister, skal den længste af disse frister anvendes med hensyn til samtlige overtrædelser.
  1. § 93 a
    Når en lovovertrædelse er omfattet af en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig overenskomst, ifølge hvilken strafansvaret er uforældeligt, indtræder forældelse ikke.
  1. § 93 b
    Når en lovovertrædelse er omfattet af denne lovs § 157 a, indtræder forældelse ikke.
  1. § 94
    Forældelsesfristen regnes fra den dag, da den strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt.
  2. Stk. 2.
    Når strafbarheden afhænger af eller påvirkes af en indtrådt følge eller anden senere begivenhed, regnes fristen dog først fra følgens eller begivenhedens indtræden.
  3. Stk. 3.
    Er forholdet begået på et dansk skib uden for riget, regnes fristen fra den dag, da skibet er kommet til dansk havn. Fristens begyndelsestidspunkt kan dog ikke efter denne bestemmelse udskydes i mere end 1 år.
  4. Stk. 4.
    For overtrædelse af §§ 210 og 216-224, § 225, jf. §§ 216-224, § 226, § 227, stk. 1, § 245 a, § 246, jf. § 245 a, § 260, stk. 2, og § 262 a, stk. 2, over for en person under 18 år eller af § 232 over for et barn under 15 år regnes forældelsesfristen dog tidligst fra den dag, den forurettede fylder 21 år. Det samme gælder overtrædelse af §§ 244, 245 og 246 i form af svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion eller sterilisation uden samtykke over for en person under 18 år. Hvis gerningsmanden ved vold, ulovlig tvang efter § 260 eller på anden måde ved en strafbar handling har tvunget forurettede til at undlade at anmelde lovovertrædelsen til politiet, regnes forældelsesfristen dog tidligst fra det tidspunkt, hvor tvangen er ophørt.
  5. Stk. 5.
    Forældelsesfristen afbrydes, når den pågældende gøres bekendt med sigtelsen, eller når anklagemyndigheden anmoder om rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for overtrædelsen. Forældelsesfristen for en juridisk persons ansvar kan afbrydes over for en person, der efter retsplejelovens § 157 a kan modtage forkyndelser på den juridiske persons vegne.
  6. Stk. 6.
    Frafaldes forfølgningen, uden at beslutningen herom omgøres af overordnet anklagemyndighed inden for den almindelige omgørelsesfrist, løber forældelsesfristen videre, som om forfølgning ikke havde fundet sted. Dette gælder også, når forfølgning standses på ubestemt tid. Skyldes standsningen, at sigtede har unddraget sig forfølgningen, medregnes forfølgningstiden dog ikke ved beregningen af forældelsesfristen.