Serviceloven § 57 b

  1. § 57 b
    Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om at meddele et barn eller en ung i alderen 12-17 år et ungepålæg, når barnet eller den unge har adfærdsproblemer eller udviser negativ adfærd af en sådan karakter, at der er risiko for, at barnets eller den unges udvikling er i fare, og når det vurderes, at et frivilligt samarbejde med barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaveren om støtte efter § 52, stk. 3, ikke er tilstrækkeligt til at afhjælpe barnets eller den unges problemer. Afgørelsen om ungepålæg kan træffes uden forældremyndighedsindehaverens samtykke.
  2. Stk. 2.
    Meddelelse af et ungepålæg forudsætter, at der foreligger oplysninger om, at barnet eller den unge
    1. 1) har ulovligt skolefravær, eller at undervisningspligten i øvrigt ikke opfyldes,
    2. 2) har begået kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed,
    3. 3) har alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer eller
    4. 4) nægter at samarbejde med de relevante myndigheder om løsningen af barnets eller den unges problemer.
  3. Stk. 3.
    Et ungepålæg skal angive en eller flere konkrete handlepligter for barnet eller den unge, som vurderes at være egnede til at bidrage til en løsning af barnets eller den unges problemer, og som står i rimeligt forhold til formålet. Det kan herunder fastsættes, at barnet eller den unge skal
    1. 1) modtage en eller flere foranstaltninger efter § 52, stk. 3, nr. 1, 3, 6, 8 eller 9,
    2. 2) være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt eller
    3. 3) bidrage til at genoprette forrettet skade.
  4. Stk. 4.
    Hvis der er truffet afgørelse om ungepålæg efter stk. 1, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse efter § 52, stk. 1, om at iværksætte foranstaltninger efter § 52, stk. 3, nr. 1, 3, 6, 8 eller 9, selv om forældremyndighedsindehaveren ikke ønsker foranstaltningen iværksat, når det vurderes, at formålet med foranstaltningen vil kunne opnås uanset det manglende samtykke.
  5. Stk. 5.
    § 57 a, stk. 5 og 8, finder tilsvarende anvendelse på ungepålægget efter stk. 1.
  6. Stk. 6.
    Kommunalbestyrelsen skal ved afgørelse om ungepålæg efter stk. 1 overveje, om der samtidig bør træffes afgørelse om forældrepålæg efter § 57 a.
  7. Stk. 7.
    Politiet kan yde bistand til kommunen ved udøvelsen af beføjelser efter § 64, stk. 2, når disse beføjelser udøves i forbindelse med en afgørelse om ungepålæg.
  8. Stk. 8.
    Social- og indenrigsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler om politiets bistand til kommunerne i forbindelse med gennemførelse af ungepålæg.