Retsplejeloven § 9

  1. § 9
    Landet inddeles i 24 retskredse. Justitsministeren kan foretage forandringer i retskredsenes område, medmindre forandringen indebærer oprettelse eller nedlæggelse af en retskreds.
  2. Stk. 2.
    Københavns Byret består af en præsident og mindst 39 andre dommere.
  3. Stk. 3.
    Retten i Glostrup består af en præsident og mindst 14 andre dommere.
  4. Stk. 4.
    Retterne i Aarhus og Odense består af en præsident og mindst 11 andre dommere.
  5. Stk. 5.
    Retten i Aalborg og retten på Frederiksberg består af en præsident og mindst 10 andre dommere.
  6. Stk. 6.
    Retten i Roskilde består af en præsident og mindst 9 andre dommere.
  7. Stk. 7.
    Retterne i Kolding og Sønderborg består af en præsident og mindst 8 andre dommere.
  8. Stk. 8.
    Retterne i Randers, Næstved, Hillerød og Lyngby består af en præsident og mindst 7 andre dommere.
  9. Stk. 9.
    Retterne i Hjørring, Esbjerg, Nykøbing Falster og Helsingør består af en præsident og mindst 6 andre dommere.
  10. Stk. 10.
    Retterne i Viborg, Holstebro, Herning, Horsens, Svendborg og Holbæk består af en præsident og mindst 5 andre dommere.
  11. Stk. 11.
    Retten på Bornholm består af en præsident og mindst 1 anden dommer.
  12. Stk. 12.
    Ud over det antal dommere, der er nævnt i stk. 2-11, udnævnes yderligere 37 dommere ved byretterne. For at give mulighed for, at dommere kan overgå til ansættelse på deltid, jf. § 51 a, kan der udnævnes yderligere op til 8 dommere. Der kan højst udnævnes yderligere 6 dommere ved Københavns Byret, yderligere 5 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 3-5, yderligere 4 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 6-10, og yderligere 1 dommer ved retten på Bornholm. Ved ledighed i en dommerstilling ved en ret, hvor der er udnævnt en eller flere yderligere dommere, bestemmer Domstolsstyrelsen, ved hvilken ret stillingen skal placeres.