Retsplejeloven § 399

1. § 399

   Højesteret kan undtagelsesvis tillade, at en af retten afgjort sag genoptages, når:
   1. 1) det må anses for overvejende sandsynligt, at sagen uden ansøgerens fejl har været urigtigt oplyst, og at sagen efter en genoptagelse vil få et væsentlig forskelligt resultat,
   2. 2) det må anses for givet, at ansøgeren kun ad denne vej vil kunne undgå eller oprette et for ham indgribende tab, og
   3. 3) omstændighederne i øvrigt i høj grad taler for genoptagelse.

2. Stk. 2.

   Højesteret kan under de i stk. 1 nævnte betingelser tillade, at en dom, der er afsagt af landsret eller byret, ankes efter udløbet af den i § 372, stk. 2, 5. pkt., nævnte frist på ét år.

3. Stk. 3.

   Højesteret bestemmer, hvordan en ansøgning om tilladelse efter stk. 1 eller 2 skal behandles, og om lovens almindelige regler skal fraviges ved den fornyede behandling af sagen.

4. Stk. 4.

   Når tilladelsen er givet, kan Højesteret eller den ret, der behandler sagen, efter anmodning bestemme, at virkningerne af den afsagte dom skal stilles i bero. Sådan bestemmelse kan betinges af, at der stilles sikkerhed.

5. Stk. 5.

   Afkald på retten til ekstraordinær genoptagelse og anke er ikke bindende.