LEP-loven §§ 8-10
§ 8
Institutioner, der udbyder erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, skal tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet.
§ 9
En institution kan efter aftale med en eller flere udenlandske institutioner tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at dele af uddannelsen kan gennemføres ved anerkendte udenlandske institutioner.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om de aftaler, som institutionen kan indgå efter stk. 1.
§ 10
Uddannelses- og forskningsministeren kan tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at dele af uddannelsen skal gennemføres ved en eller flere anerkendte udenlandske institutioner.