Lejeloven §§ 100-104

  1. § 100
    Bringes et lejeforhold bortset fra de i § 99 nævnte tilfælde til ophør i utide på grund af andre rettigheder over ejendommen, kan lejeren kræve erstatning af udlejeren.
  2. Stk. 2.
    Bringes lejeforholdet til ophør i utide, fordi det offentlige af sundhedsmæssige eller andre grunde nedlægger forbud mod lejerens brug, er lejeren kun pligtig at betale leje indtil den dag, forbuddet træder i kraft. Hvis forbuddet kun begrænser brugen på mindre væsentlig måde, kan lejeren dog kun kræve et forholdsmæssigt afslag i lejen.
  1. § 101
    §§ 94-100 kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.
  1. § 102
    Udlejeren eller dennes stedfortræder har ret til at få eller skaffe sig adgang til det lejede, når forholdene kræver det.
  1. § 103
    Udlejeren kan med 6 ugers varsel iværksætte arbejder i det lejede, når udførelsen ikke er til væsentlig ulempe for lejeren.
  2. Stk. 2.
    Inden iværksættelse af andre arbejder har lejeren krav på 3 måneders varsel.
  3. Stk. 3.
    Udlejeren kan dog altid uden varsel foretage uopsættelige reparationer i det lejede.
  1. § 104
    Ethvert arbejde, der iværksættes af udlejeren, skal udføres uden afbrydelse og med den størst mulige hensyntagen til lejeren. Udlejeren skal straks foretage efterreparationer.