Kommunal ejendomsskatteloven § 23 B

  1. § 23 B
    Beslutning om opkrævning af dækningsafgift i henhold til §§ 23 eller 23 A, der er truffet af kommunalbestyrelsen inden vurderingsterminen for den almindelige vurdering, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1, har virkning fra og med det kommende skatteår, jf. dog stk. 2 og 3. § 23 A, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse. Beslutning om ændring af promillernes størrelse, der er truffet senest samtidig med den endelige vedtagelse af kommunens budget for det pågældende år, har virkning fra og med det kommende skatteår.
  2. Stk. 2.
    For opkrævning af dækningsafgift for 2007 gælder dog reglerne i stk. 3 for sammenlagte kommuner pr. 1. januar 2007, hvor der i hele eller en del af den sammenlagte kommune ikke har været opkrævet dækningsafgift efter § 23 A for 2006.
  3. Stk. 3.
    Hvis der i de kommuner, der er nævnt i stk. 2, skal opkræves dækningsafgift med forfaldstid før den 1. maj 2007, skal beslutning herom være truffet senest den 31. marts 2006. Hvis beslutning træffes efter dette tidspunkt, kan opkrævning af dækningsafgift i 2007 uanset bestemmelsen i § 27, stk. 1, 1. pkt., ske særskilt, dog således at første rate tidligst kan forfalde til betaling den 1. maj 2007.