Momsloven § 66 j

  1. § 66 j
    En afgiftspligtig person, der anvender EU-ordningen eller ikke-EU-ordningen, afmeldes og udelukkes fra den pågældende særordning, hvis
    1. 1) den afgiftspligtige person meddeler, at denne ikke længere leverer varer eller ydelser, der kan omfattes af den anvendte ordning,
    2. 2) det på anden måde kan antages, at den afgiftspligtige persons afgiftspligtige aktiviteter er bragt til ophør,
    3. 3) den afgiftspligtige person ikke længere opfylder betingelserne for at anvende ordningen eller
    4. 4) den afgiftspligtige person til stadighed undlader at overholde reglerne for ordningen.
  2. Stk. 2.
    Hvis en afgiftspligtig person er blevet udelukket fra EU-ordningen eller ikke-EU-ordningen, fordi vedkommende til stadighed undlader at overholde reglerne for den pågældende ordning, udelukkes denne person fra at anvende særordningerne i 2 år efter det kvartal, hvor den pågældende blev udelukket.