Firmapensionskasseloven § 27

  1. § 27
    Formanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. Et medlem af bestyrelsen, en direktør, en revisor og den ansvarshavende aktuar kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør, en revisor og den ansvarshavende aktuar har ret til at deltage i og udtale sig ved bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen i en enkelt sag træffer anden bestemmelse.
  2. Stk. 2.
    Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres en protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem, den ansvarshavende aktuar, en revisor eller en direktør, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.
  3. Stk. 3.
    Bestyrelsen skal, ved en forretningsorden, træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv.
  4. Stk. 4.
    Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om forretningsordenens indhold.